Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Årets Helge 2018 – koncert og prisoverrækkelse

4. maj 2018 kl. 19.30 - 22.00

120 kr.
Korsør Kulturhus

Fredag d. 4. maj kl. 19.30 er der igen mulighed for at se og høre hvem der i år skal have den lokale pris “Årets Helge” i Korsør Kulturhus.
“Årets Helge” er opkaldt efter bysbarnet og musikeren Helge Arildsø, som i 2014 pludselig døde midt i sit idealistiske arbejde for at fremme unge lovende folkemusikere i Danmark. Efter Helges død valgte hans enke Anne at donere den hyre, han ikke nåede at få udbetalt som booker på årets Skagenfestival til en fond, som hvert år skal finde et nyt ungt folkemusiktalent. Præmien er ikke en pengepræmie, men muligheden for at spille på nogle de største folkspillesteder i Danmark, herunder Skagen, Tønder, Strib, Slagelse, Korsør, Præstø.
Herudover et tilbud om hjælp med bookingarbejdet til kunstneren, som endeligt ved prisoverrækkelsen også får det fysiske tegn på titlen, en skulptur, “Årets Helge”, som er lavet specielt af den lokale keramikkunstner Torben Lundsted .
De tre, som hidtil har fået prisen, er tre herrer, Marc, Walther og Jarl. Til dette års uddeling af nationale priser , DMA Folk, var Walther ligeledes indstillet til en pris og ved årets vinterfolkfestival i Strib løb Jarl med megen opmærksomhed.
Det skal her ikke røbes, hvem der i år løber med prisen, dog kan røbes, at det er en pige !
Til at overrække prisen i år og underholde ved arrangementet har bestyrelsen bag Årets Helge været heldige at få Erik Grip.
Præsentation af Erik burde være overflødig, men ellers kan “Velkommen i den grønne lund” og “Åbent landskab” nævnes som numre, som mange publikummer sikkert kan ønske sig, at han spiller på aftenen.
Udover Erik Grip og den prisvindende, kvindelige musiker vil der være mere underholdning på aftenen.
Vinderen fra sidste år, Jarl Jacobsen, har bebudet sin ankomst med nogle sange. En ankomst, som flere lokale allerede venter spændt på.
Han har hurtigt fået en lille, lokal fanskare i Korsør.
Folk Friends er en kvartet fra det vestjyske, som spiller irsk/skotsk folkemusik og som har et par af Helges tidligere venner, Svend-Erik og Dorthe på holdet .
Endelig spiller Helges gamle venner fra Forebitters – nu under navnet NOR. Bandet har siden opløsningen af det fælles Forebitters fortsat med at spille deres shantymateriale, nu defineret som “maritim folkemusik”. Gruppen spillede sidste år med stor succes til Skagenfestivalen og til Europas største shantyfestival i Paimpol og er i år inviteret til en stor festival på Aaland i Finland sammen med Allan Klitgaard – som iøvrigt var prisoverrækker sidste år.
Det henstilles til publikum om at bestille billetter til aftenen, der huset har begrænsede pladser.

Hvert år udvælges en modtager af ”Årets Helge”, som består af muligheden for en optræden på CaféScenen på Strib Vinter Festival og på Skagen Festival’s ”Ceilidh”, med rejse betalt og armbånd til festivalerne. Det kan være en solist, men også et mindre ensemble.

Korsør Kulturhus, Spillestedet
Fredag den 4. maj kl. 19.30
Dørene åbnes kl. 19.00
Billetpris 120,- kr,
Billetter: www.korsørkulturhus.dk
Eller i KulturCaféen, Skolegade 1
Evt. ledige billetter kan købes ved indgangen

Detaljer

Dato:
4. maj 2018
Tidspunkt:
19.30 - 22.00
Pris:
120 kr.
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

Korsør Kulturhus
Skolegade 1
Korsør,