Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Årets Helge 2021 – Prisoverrækkelse og koncert

1. oktober kl. 19.30 - 22.30

FOLKEMUSIKPRISEN ”ÅRETS HELGE 2021”

Fredag d. 1. oktober uddeles folkemusikprisen ”Årets Helge” for sjette gang.
Det sker ved en kombineret koncert og prisoverrækkelse i Korsør Kulturhus, som de seneste tre år er blevet prisens faste tilholdssted.

Helge Arildsø in memoriam
”Årets Helge” uddeles til minde om musikeren, sangskriveren og foreningsmanden Helge Arildsø, som døde i april 2014. Gennem hele sit voksne liv havde Helge Arildsø involveret sig i frivilligt arbejde til gavn for især unge musikeres betingelser, og ved sin død var han den ene halvdel af Skagen Festivals musikudvalg. Det andet medlem af dette udvalg, Svend Erik Larsen, tog sammen med familien og en række af Helges nuværende og tidligere samarbejdspartnere initiativet til indstiftelse af prisen. Senere har Korsør Kulturhus meldt sig som medarrangør af selve prisoverrækkelsen hvert år, og en række danske festivaler bakker op med støtte til projektet.

Ikke bare en statuette og en ”pose penge”
Når man modtager prisen ”Årets Helge” bliver man ikke bare begavet med en statuette og et økonomisk tilskud – nej, man bliver derimod inviteret til at præsentere sin musik på en række betydende festivaler, her i blandt Skagen Festival, Tønder Festival og Strib Vinter Festival.
Således er prisen – helt i Helge Arildsøs ånd – med til at skabe en karriere for prismodtageren. Tidligere modtagere af prisen er Marc Facchini, Flemming Walther, Jarl Jakobsen, Natasja Lee Dickinson og Andreas Laursen.

Årets Helge er STINE KLINGSTEN
Navnet på årets prismodtager er denne gang kendt på forhånd, for med baggrund i Corona-epidemien er prisfesten udsat fra sidste år. Stine er et lovende og aktivt talent, som vinder hjerter med sine selvskrevne sange. Hun kommer til Korsør med sin trio. Årets Helge overrækkes denne gang af en af landets mest aktive musikere: Sangeren, sangskriveren og arrangøren MC HANSEN, som også optræder. Sidst, men ikke mindst kan man denne aften opleve den allerførste modtager af prisen, Marc Facchini på scenen.

Facts: Korsør Kulturhus fredag d. 1/10 2021. Dørene åbnes kl. 19.00.
Billetter kan købes her på siden:

Detaljer

Dato:
1. oktober
Tidspunkt:
19.30 - 22.30
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

Korsør Kulturhus
Skolegade 1
Korsør,