Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Allan Olsen kommer til Korsør

23. oktober 2020 kl. 20.00 - 22.00

Med mere end 20 pladeudgivelser og over 40 år som turnerende, er det ingen overdrivelse at kalde Allan Olsen én af grundpillerne i dansk sangskrivning og entertainment.
Olsen har de seneste år cementeret sin helt særlige position i showbiz.
Siden han i 2013 slap havkatte-pladen, JØWT løs i musikbranchens hyttefad, har han disket op med anderledes og nytænkte vinkler på et liv som sanger, sangskriver – og senest osse som forfatter i Danmark.
Erindringsbøgerne Tilfældigt Strejfet og Laksetrappen blev kaldt mesterværker af pressen, og blev bestsellere hos publikum.
Netop nu turnerer Allan Olsen landet rundt på sin forsamlingshus-turné, ’På Afveje’. 49 intime koncerter derude, hvor folk oftes lever udenfor mediernes – og de optrædendes bevågenhed.
Samtlige datoer på Allan Olsen På Afveje-turné er for længst udsolgt, men til glæde for dem, der gik forgæves, kan vi nu præsentere Olsens’ koncertplaner for sommeren 2020.
Allan Olsen’s repertoire spænder over hele hans brede sang-katalog, der gør brug af hele paletten, fra rock til folk, rap og á capella.
Allan Olsen er altid garant for et sjældent højt niveau ved sine optrædender. Måske fordi han aldrig har mistet respekten for sit skønne publikum…

Korsør Kulturhus
Fredag den 23. oktober, kl. 20.00
Dørene åbnes kl. 19.00
Pris: Kr. 260,-

Billet kan købes på Kulturhusets hjemmeside
og i Kulturcaféen
Skolegade 1
4220 Korsør

Detaljer

Dato:
23. oktober 2020
Tidspunkt:
20.00 - 22.00
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

Korsør Kulturhus
Skolegade 1
Korsør,