Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag Viden om vand

29. oktober kl. 18.45 - 21.00

Oktober og november kommer til at stå i naturvidenskabens tegn i Korsør Kulturhus.
Det er med stor glæde at vi i Korsør Kulturhus kan byde velkommen som vært til 7 ”livestreaming” foredrag i Naturvidenskab der udbydes af Aarhus Universitet i samarbejde Carlsbergfondet.

Viden om vand er et foredrag i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab
Forelæser: professor i fysisk kemi Søren Rud Keiding, Institut for Kemi, Aarhus Universitet
Sprog: dansk
Entré: gratisadgangsbillet (påkrævet) bestilles på Kulturhusets hjemmeside
Tirsdag den 29. oktober 2019,
kl. 19:00 – 21:00 | mødetid: 18:45
Vand er ikke bare et simpelt molekyle. Hør om hemmeligheden bag vands mange forunderlige egenskaber, og hvordan vandmolekylerne i samspil med hinanden spiller en vital rolle i biologiske- og klimarelaterede processer på Jorden.
Når vi søger efter liv i universet leder vi efter vand da det er grundlaget for alle de livsformer vi kender – fx udgør vandmolekyler 75 % af vores krop. Selvom vandmolekylets kemiske formel, H2O, er simpel og kendt af næsten alle, så er vand alligevel det mest forunderlige af alle stoffer. Hemmeligheden bag vands mange forunderlige egenskaber – dermed også forståelsen af vandets betydning for liv – ligger ikke i det enkelte vandmolekyle, men i samspillet mellem vandmolekylerne.
Ved brug af ny laserteknik, med blandt andet ultrakorte laserpulser, har forskerne fået ny indsigt i hvordan de enkelte vandmolekyler bevæger sig og forskerne har fået viden om det komplicerede samspil mellem molekylerne. Med denne viden forstår vi bedre de mange biologiske processer hvor vandmolekylet spiller en afgørende rolle – fx i planternes fotosyntese, i øjets synssans og i at beskytte cellernes DNA.
Det er også vands usædvanlige egenskaber der er afgørende for Jordens klima og den måde Solens energi fordeles på Jordkloden. Du vil støde på begreber som kemisk binding, energi, varmekapacitet, overfladespænding samt fotoner og få en større forståelse af hvorfor vand har så stor betydning for os og vores klode.

Forelæserne er oftest forskere – primært fra Aarhus Universitet, men også andre universiteter og forskningsinstitutioner i Danmark og udlandet – som fortæller om de nyeste opdagelser og erkendelser inden for primært naturvidenskab og sundhedsvidenskab.
Niveauet er højt, og som deltager bliver man udfordret, men kan få udbytte af alle foredrag – uanset hvilke faglige forudsætninger man har. Deltagerne spænder derfor vidt – lige fra elever grundskolens ældste klasser til professorer.
De fleste af foredragene tiltrækker hver aften 800 deltagere alene i Søauditorierne i Aarhus hvorfra de livestreames og kan opleves i Korsør Kulturhus.
Og efter nogle spæde forsøg i 2015 med at livestreame foredragene er der nu mere end 150 biografer, kulturhuse, folkeuniversiteter, gymnasier mm. landet over som er værter for at livestreame foredragene. Deltagerne kan stille spørgsmål til forelæseren under foredraget via sms eller Twitter – det sidste kvarter svarer forelæseren på så mange som muligt.
Entré: gratisadgangsbilletter (påkrævet) bestilles på Kulturhusets hjemmeside

Detaljer

Dato:
29. oktober
Tidspunkt:
18.45 - 21.00
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

Korsør Kulturhus
Skolegade 1
Korsør,