Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

METAL koncert med HOAK, KURGAN og KILLING

14. september kl. 20.00 - 23.30

80 kr.

HOAK blev dannet i 2016 og består af rutinerede musikere, der har spillet i flere, mere eller mindre etablerede bands, som Chainfist og Infernal Death samt er aktive i bands, som Hawkings Black Cirkus og Six String Slaughter, med flere pladeudgivelser bag sig – og med rødder i mange forskellige genre, lige fra deathmetal, thrash og hardrock til mere traditionel rock og popmusik.
HOAK har trods sin spæde start allerede spillet en lille håndfuld koncerter og fik hurtigt ry for at være et godt og energisk liveband, hvilket har medført supportjobs med navne som Illdisposed, Origin og Killing
HOAK er:
Daniel Wilkens – Vocals
Braca Rejin – Guitar
Kenni Heicker – Guitar
Sune Olsen – Bass
Jesper Heidelbach – Drums

KURGAN blev dannet I 2014 I Fårevejle, Odsherred. Bandet spiller originalmusik med vild energi og engagement. KURGAN holder sig ikke tilbage med at blande diverse metal subgenrer. De melodiske temaer fra vikingemetallen blandes med frostbidte blackmetal-riffs og tordende dødsmetal rytmer. Stemningen forbliver I det dunkle univers når KURGAN indtager scenen hvor der ikke bliver sparet på hverken virtuose guitarsoli, hamrende dobbeltpedaler eller brølende growl.
Bandet har deres debutalbum på trapperne som er produceret i samarbejde med Tue Madsen, Antfarm Studios, og som bliver udgivet hos Massacre-Records.
KURGAN er:
Brian Petersen Vokal
Charlie Selvig  Trommer
Thomas Hvisel Lead guitar
Jesper Myrup  Rytme Guitar
Thor Holmen  Bass, kor

Killing blev dannet i 2013 af fire gamle venner der alle havde én ting til fælles – kærligheden til thrash metal. De gennemgik, de sædvanlige begynder-vanskeligheder alle bands skal igennem, men missionen var klar – de ville spille energisk, beskidt, aggressivt og ondsindet metal inspireret af deres egne gamle helte. Inspirationerne var Kreator, Exodus, Overkill, Metallica, Megadeth og alle de andre gamle banditter fra 80’ernes storhedstid. Killing begyndte også at være aktive på livefronten allerede året efter og har siden spillet mange koncerter, hvor de bl.a. har delt scene med navne som Aphyxion, BAEST, Deadflesh, Defecto, Iron Fire, The Nimbwits, Pestilence, Primordial og Wasted. På scenen er bandet en solid energiudladning, hvor det handler om at forårsage så mange piskesmæld blandt publikum som muligt. Debut EP’en “Toxic Asylum” ramte gaden i 2018, hvorefter Killing tog på en efterårs tour rundt i Danmark samt i Polen og i Sverige. Bandet arbejder i skrivende stund på at færdiggøre den næste udgivelse, som udkommer i foråret af 2019. Herefter tager bandet ud og spiller en masse koncerter for at sprede deres budskab om at thrash metallen stadig lever og trives i bedste velgående!
KILLING er:
Snade – Guitar
Ralle – Guitar
Skousen – Drums
Soelberg – Bas/vocals

Detaljer

Dato:
14. september
Tidspunkt:
20.00 - 23.30
Pris:
80 kr.
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

Korsør Kulturhus
Skolegade 1
Korsør,