Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Storskærm Caféaften med BENJAMIN KOPPEL JAZZ GALLA ~ CELEBRATING ARETHA FRANKLIN

3. juli kl. 21.00 - 22.30

Oplev SUMMERJAZZ FESTIVAL 2020´s første online streamings koncert sammen med Kulturhusets Venner i Korsør Kulturhus på Storskærm.
Kulturhusets Venner har sammen med Korsør Kulturhus valgt at samarbejde med Cowbells Summer Jazz Festival 2020 og starter derfor Summer Jazzugens online streaming koncerterne op, fredag den 3. juli kl. 21.00 med en Jazz Cafeaften på Storskærm i Spillestedet.

Så har du købt en on-line billet – så kom og oplev koncerten hos os på storskærm mod forevisning af billet samt gratis siddepladsreservation.

 

BENJAMIN KOPPEL JAZZ GALLA ~ CELEBRATING ARETHA FRANKLIN
Benjamin Koppel Jazz Galla hylder denne aften sammen med en række af Danmarks bedste sangerinder Aretha Franklin ved en forrygende og festlig koncert på Betty Nansen Teatret.
Legenden der desværre forlod os i 2018, har med udødelige klassikere som ”(You make me feel like) A Natural Woman”, ”Think”, ”Chain of Fools” og ”Respect” bevæget og begejstret fans verden over – fra Barack Obama til vores egen Benjamin Koppel – gennem de sidste seks årtier.
De fire vidunderlige sangerinder Kaya Brüel, Marie Carmen Koppel, Karen Mukupa & Maria Montell sender publikum på en følelsesmæssige rutsjebanetur af de helt store; fra gåsehudsfremkaldende inderlighed til opløftende feststemning, når de dykker ned i The Queen of Souls store sangkatalog.
Gang på gang har Jazz Galla formået at omarrangere, fortolke og forny populære klassikere med et jazzet twist, ved en række forskellige shows – denne gang bliver ingen undtagelse.

Denne aften medvirker Kaya Brüel (vokal) Marie Carmen Koppel (vokal) Karen Mukupa (vokal) Maria Montell (vokal) Benjamin Koppel (saxofon), Jesper Bodilsen (bas) Søren Bebe (piano) Espen Laub von Lillienskjold (trommer)

Adgangsbillet: Der er gratis adgang (begrænset antal pladser) for to personer til Kulturhuset mod fremvisning af
købt on-line billet samt reservationsbillet til siddepladser som også kan rekvireres via Kulturhusets hjemmeside.

Detaljer

Dato:
3. juli
Tidspunkt:
21.00 - 22.30
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

Korsør Kulturhus
Skolegade 1
Korsør,