“Acoustic Guitarist Of The Year 2018” finalisten Casper Esmann, gæster endnu en gang Korsør Kulturhus.

Casper Esmann – LIVE

Verdensranglistens nr. to i akustisk guitarspil skal fejres!

Vores lokale Casper Esmann deltog i slutningen af 2018 i den prestigefyldte konkurrence ”Guitarist of the Year 2018” i London og selv om han ikke løb med førstepladsen, så blev det til en flot flot sølvmedalje og som Casper selv siger, så gik det jo rigtig supergodt.

Og det synes Kulturhusets Venner også og har derfor valgt at rulle den røde løber ud og fejre dette flotte resultat med en eksklusiv koncert med Casper fredag den 12. april i Korsør Kulturhus.

I den anledning får Kulturhuset også besøg af formanden for Kultur- og Fritidsudvalget i Slagelse Kommune, Jørgen Andersen, der vil overrække Casper en anerkendelsespris for den flotte præstation, hvorefter Føtex Korsør og Toms Bageri byder på et glas sprudlende boblevand og lidt lækkerier, der er inkluderet i billetprisen.

Casper Esmann startede med at spille guitar som 13 årig, og begyndte kort tid efter at lægge videoer ud på YouTube. Der gik ikke længe før Casper begyndte at modtage tilbud fra div. arrangører både i og uden for Danmark, og har siden spillet over 100 koncerter i mere end 10 forskellige lande, foran tusindvis af publikummer.

Casper tryllebinder sit publikum med sin usædvanlige guitarteknik, der maler et stort lydbillede og fortæller historier uden ord.

Arr. Kulturhusets Venner

Sted:

Korsør Kulturhus

Spillestedet

Fredag den 12. april kl. 20.00

Dørene åbnes kl. 19.15

Billetpris: kr. 110,-

Billetter kan købes på

www.korsørkulturhus.dk

eller i KulturCaféen.

Evt. ledige billetter kan købes ved indgangen.