https://www.place2book.com/da/24975/list/EM1609

Rugsted & Kreutzfeldt koncert

Rugsted & Kreutzfeldt koncert
To af Danmarks dygtigste musikere, komponister og musikproducere – nemlig Jens Rugsted og Stig Kreutzfeldt kommer til Korsør Kulturhus.

Fredag den 25. oktober 2019 kl. 20.00
På gulv billetpris: kr. 290,-
Balkonbilletpris: kr. 340,-
Kulturkaffen er inkluderet i Balkon billetprisen

“Acoustic Guitarist Of The Year 2018” finalisten Casper Esmann, gæster endnu en gang Korsør Kulturhus.

Casper Esmann – LIVE

Koncert med en ”Guitarist of the Year” 2018 finalist.
Casper Esmann er i dag en af de mest etablerede fingerstyle guitarister i verden,
og har allerede i sin unge alder af 25 år, turneret verden rundt og nu – gæster han så også os i Korsør Kulturhus.

Korsør Kulturhus
Spillestedet
Fredag den12. april kl. 20.00

Billetpris: kr. 110,-
Balkonbilletpris: kr. 160,-
Kulturkaffen er inkluderet i Balkonbillet prisen

Billetter kan købes på
www.korsørkulturhus.dk
eller i KulturCaféen.
Evt. ledige billetter kan købes ved indgangen.

Nytårskoncert 2019 med Slagelse Garden.

Nytårskoncert med Slagelse Garden.

Korsør Kulturhus byder på champagne og kransekage når Slagelse Gardens nytårskoncert
afholdes i den flotte marmorsal i Korsør Kulturhus søndag den 27. januar kl. 14,00.
Det bliver en musikalsk oplevelse med et bredt sammensat program som Gardens
dygtige musikere vil levere denne dag.
Slagelse Garden glæder sig og ser frem til et endnu begivenhedsrigt år der vil
byde på mange spændende arrangementer, oplevelser og koncerter rundt omkring.

Korsør Kulturhus, søndag den 27. januar kl. 14.00
Billetpris 40 kr incl. Champagne og kransekage
Børn u. 15 år gratis adgang.
Billetter: www.korsørkulturhus.dk
Eller i Kulturcaféen, Skolegade 1
Ikke solgte billetter kan købes ved indgangen

UDSOLGT! Hanne Boel Koncert

HANNE BOEL KOMMER TIL KORSØR PÅ SIN AKUSTISKE TOUR
Den danske sangerinde har samlet en akustisk trio bestående af hende selv og de to guitarister Jens Runge og Jacob Funch, når hun i starten af det nye år gæster en række koncertsale og kulturhuse rundt om i landet.

Hanne er nyforelsket eller måske snarere genforelsket. Genforelsket i at gøre det, hun er god til og elsker, nemlig at synge sammen med dejlige musikere for et publikum som hun gerne vil give en god oplevelse og en lille smule at tænke over. Publikum kan forvente en kombination af det prøvede, det nye, det soulede, det bluesede og det jazzede – alt det, som Hanne Boel er gjort af. På sin akustiske tour i foråret 2018 nyfortolker hun egne hits fra fortid såvel som nutid. Boel kombinerer eget bagkatalog med personlige og karakterfulde fortolkninger af sange, som står hendes hjerte nær.

Hanne Boel slog igennem som sanger i slutningen af 1980’erne og har siden da befundet sig på toppen af den danske soulpopscene med diverse priser og omkring 20 udgivelser bag sig. Senest blev hun inviteret til at dele ud af sin musikalske kunnen og erfaringer, da hun i efteråret 2016 deltog i den sjette udgave af TV2’s ’Toppen af Poppen’.

Sidste år spillede Hanne Boel adskillige udsolgte koncerter rundt om i landet. Til foråret 2018 genoptages successen.

JAdak`, `JAdak` og `JAdak`, Jacob Haugaard kommer til Korsør

Kreativ Fritid Korsør har den glæde at kunne præsentere komikeren, musiker, sanger, skuespiller og tidligere politiker Jacob Haugaard til en festlig og fornøjelig aften i samarbejde med Korsør Kulturhus.

Denne aften fortæller Jakob bl.a. om at han i mellem de to verdenskrige drev en viktualieforretning i Habaranda i det nordlige Sverige og at han fik ved den lejlighed flere medaljer for sin berømte pickles.

Drev, indtil sit gennembrud i Dansk Showbusiness, et stort kvægbrug på Salling.

Med vanlig sans for tidens smag, lancerede han som den første i Danmark, Cederholmskinken, der i dag betragtes som chefkokkens bedste ven.

Vandt guldmedalje ved køkkenbiennalen i Stuttgart for denne banebrydende madvare –

og så er han også manden bag en ørehænger som

” De´t hammer hammer fedt”

Filmrækken ” Jydekompagniet”

Og Folketingsmedlem 1994—1998

 

Denne aften bliver der helt sikkert rig mulighed for at få rørt lattermusklerne og synge med på de geniale musikalske indslag samt rig lejlighed til at stille ham spørgsmål.

 

Billetbestilling: her på siden eller på facebook

eller i KulturCaféen

 

Arrangør: Kreativ-Fritid-Korsoer

Korsør Kulturhus

Skolegade 1

4220 Korsør

 

Tirsdag d. 23. marts kl. 20.00

Pris: Kr. 150

KRISTIAN LILHOLT TRIO kommer til Korsør.

Kristian Lilholt Trio vækker glæde og begejstring overalt med deres varme og underholdende koncerter.

Efter mere end 800 koncerter i ind og udland, er trioen et yderst velfungerende og charmerende koncertbekendtskab. Trioen første besøg i Korsør for et par år siden i Skt. Povl Kirke
var en stor succes. Kirken var fyldt til sidste plads. Nu byder vi trioen velkommen tilbage til Korsør i Kulturhusets intime rammer.

Kristian Lilholt, Ida Friis Virenfeldt og Lasse Jørgensen er i stand til at spille sig rundt i det meste af Kristian Lilholts mangefarvede musikalske palet. Lasse Jørgensen kan spille på det meste,
og Idas varme stemme er prikken over det berømte i.
Kristian Lilholt fyldte 60 år i 2016, og det fejrede han med en superflot, dobbelt ‘2016’ udgivelse: nye sange og ny instrumentalmusik nedfældet i en 40 siders rigt illustreret bog.
Den nye musik cementerer, hvad vi allerede véd. Kristian er ganske enkelt en fremragende musikmager. Om det er sange eller instrumentalmusik, så er det svært ikke at blive ramt i hjertet
af hans varme, lødige og vedkommende menneskemusik.
Det er ikke længere nødvendig at remse hele hans omfangsrige produktion op. Man må blot konstatere, at han gennem snart 4 årtier har holdt et højt, højt kompositorisk niveau – fra de første
vinylplader i 80’erne med fejende flot rockmusik, over 90’ernes flotte, stilskabende instrumentaludgivelser og 00’ernes sange både på dansk og engelsk, til de nyeste store projekter LAND: en rejse gennem Danmarks årstider i musik, malerier og film, STILLE FLYDER LIVET: en bys historie fra istid til nutid, hvor musik, dans, historiefortælling, film, stills og projektorkunst på bygninger smeltede sammen til en forrygende helhed, og ‘liggestolskoncerterne’ KUR UDEN ORD. Og de fleste er jo også godt klar over, at Kristian står bag musikken til flere af hans bror Lars Lilholts allerstørste hits.
Alt i alt kan vi garantere en supermusikalsk aften, med noget af det mest iørefaldende og meningsfulde musik Danmark kan byde på. Samtidig er Kristian Lilholt en glimrende entertainer, så tiden flyver afsted i godt selskab under mottoet: ‘kommunikation i øjenhøjde – musik med højt til loftet

 

Torsdag den 1. marts 2018
19.30-22.00

Billetpris: 180,-
Billetter bestilles på her på siden
eller kontant i KulturCaféen, Skolegade 1.
Evt. ledige billetter kan købes ved indgangen.

FredagsRock med “HIGHWAY JAM”

 

Mens vi venter på “Sommerens Picnickoncerter på Korsør Fæstning” skruer vi op for en god gedigen omgang FredagsRock i samarbejde med “Pigerne fra Korsør Picnickoncerter”.

Det er os en stor glæde at kunne byde velkommen til måske Danmarks allerbedste fortolkere af 70ernes største hard rock hits, “Highway Jam”.
HighwayJam er et band, der virkelig virkelig nyder at spille den hårde, bluesede rock, der blev skabt af store bands som: Thin Lizzy, Whitesnake, Deep Purple, Lynard Skynard, ZZ-Top, Aerosmith, Jimi Hendrix, Free, Bad Company, Stevie Ray Vaughan, Doors, Van Halen, Ram Jam, AC/DC og mange mange flere.

Kort sagt musik der betegnes som intet mindre end ”hardrockens vugge”, fra 70’erne lidt ind i 80’erne.

Bandet består af en række stærkt rutinerede musikere og deres guitarist Jonas Larsen har to år i træk vundet førstepræmien i Danmarks guitar battle. Overskud fra billetsalg går til mere musik i Gryden på Korsør Fæstning og I Korsør Kulturhus.

Så glæd jer – det gør vi!!!

Fastelavnsfest for hele familien

”Korsør holder sammen” og Korsør Kulturhus inviterer til stor Fastelavnsfest for hele familien søndag den 11. februar kl. 14.00
Kulturhuset slår, igen i år, dørene op for alle børn, forældre og bedsteforældre til en hyggelig fastelavns søndag, hvor vi slår katten af tønden og hvor ”Den Kongelige Trio”, igen i år, underholder med sang, spil og sjove lege.
Programmet starter kl. 14.00 hvor vi, både børn og voksne, slår katten af tønden og kårer årets kattekonger og kattedronninger.
Derefter kårer vi og overrækker udklædningspræmier til de børn samt voksne med de bedste udklædninger.
Efter tøndeslagningen og udklædnings kåringen underholder Den Kongelige Trio der er kendt for at elske og respektere sit publikum og levere et medlevende show med et forrygende engagement med sang, spil og sjove lege.
Korsør Kulturhus, søndag den 11. februar kl. 14.00
Voksen (+ 16 år) billet: 60 kr. Incl. Fastelavnsbolle og kaffe
samt slikpose, juice, fastelavnsbolle til børn under 16 år ifølge med voksne

Billetter: www.korsørkulturhus.dk
Eller i Kulturcaféen, Skolegade 1

Torsdagscafé med Casper Esmann

Casper Esmann er i dag en af de mest etablerede fingerstyle guitarister i sin generation, og har allerede i sin unge alder af 24 år, turneret verden rundt. Han startede med at spille guitar som 13 årig, og begyndte kort tid efter at lægge videoer ud på YouTube. Der gik ikke længe før Casper begyndte at modtage tilbud fra div. arrangører både i og uden for Danmark, og har siden spillet over 100 koncerter i mere end 10 forskellige lande, foran tusindvis af publikummer.

Casper tryllebinder sit publikum med sin usædvanlige guitarteknik, der maler et stort lydbillede og fortæller historier uden ord. Casper anses for at være en af de absolut bedste i Danmark til denne teknik, og dette opleves i stor stil til hans koncerter.

Ved siden af koncerterne er det blevet til 3 album udgivelser, medvirken i flere TV- og radioudsendelser samt sangskrivning og coaching for andre artister i branchen. Casper desuden et tæt samarbejde med flere producere verden over, og har et solidt hold sponsorer bag ryggen der støtter op om hans karriere. Casper er blevet anerkendt- og har optrådt med de helt store drenge i guitarligaen, som f.eks. Tommy Emmanuel, Andy McKee, Sungha Jung, Joe Robinson, Adam Rafferty. Alt dette har forøget Caspers popularitet markant i guitarverdenen og dette kan ses med over 2 millioner visninger på YouTube og flere tusinde følgere på div. sociale medier.

Hjemmeside: www.esmannmusic.com

YouTube: www.youtube.com/acoustichaim

Torsdag den 1. februar 2018
19.00-21.00