Danmark Spiser sammen: Nordisk mad og nordiske toner med Bjarke Falgren og Heine Hansen
5. november kl. 18.00 - 20.00

Oplev en stemningsfuld aften i Korsør Kulturhus, når to anerkendte musikere gæster Korsør Kulturhus til Danmark Spiser Sammen.
I år er temaet nordisk mad og nordiske toner, og publikum kan glæde sig til en koncert med to markante navne på den danske jazzscene.
Bjarke Falgren er en fire gange Grammy-vindende violinist og en moderne pioner på sit instrument. Med sit virtuose, passionerede og legende udtryk har han begejstret publikum i både ind- og udland og er blevet kaldt en af Danmarks største violinister siden Svend Asmussen.
Heine Hansen er en prisvindende pianist, kendt for sit lyriske og melodiske spil. Gennem egne albumudgivelser og samarbejder med internationale jazzprofiler har han skabt et særligt musikalsk univers fyldt med nærvær, dybde og intensitet.
Aftenen byder desuden på en let anretning med fokus på nordiske mad, hvor fællesskabet og det hyggelige samvær er i centrum. Drikkevarer kan købes særskilt.
Kom og vær med til en aften, hvor god mad, musik og fællesskab går hånd i hånd.
Billetpris: 180 kr. + gebyr


