Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Udskudt – Foredrag: Rask og glad – tak dine unikke mikrober

21. april 2020 kl. 19.00 - 20.30

Dette foredrag er udskudt til forår 2021 – nærmere info følger snarest.
Det er med stor glæde at vi i Korsør Kulturhus kan byde velkommen som vært til 7 ” livestreaming” foredrag i Naturvidenskab der udbydes af Aarhus Universitet i samarbejde Carlsberg fonden.
Rask og glad – tak dine unikke mikrober er et foredrag i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab
Forelæsere: professor i genomforskning Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet
Sprog: dansk
Entré: gratisadgangsbillet (påkrævet) bestilles på Kulturhusets hjemmeside
Tirsdag den 21 april 2020
kl. 19:00 – 21:00 | mødetid: 18:45
Ny forskning viser at mikrober i vores tarm, på vores hun og i vores hulrum påvirker vores helbred fra det sekund vi kommer il verden. Hør om hvordan du styrker sine mikroorganismer så de optimerer dit immunforsvar, din fordøjelse og din mentale balance.
Professor Oluf Borbye Pedersen tager os med ind i et ufatteligt stort og fascinerende univers af bittesmå organismer, mikrober: nu taler vi ikke længere kun om bakterier i tarmen, men også om farvestrålende vira, svampe, arkæer og bakteriofager som er på vores hud og som fylder alle vores kroppes hulrum fra luftveje, fordøjelseskanal til vagina, og som påvirker vores helbred fra det sekund vi kommer til verden.
Mange mennesker er bange for deres billioner af personlige mikrober der kan gøre os syge og slå os ihjel, men langt de fleste mikrober gavner os tværtimod og har magt til at holde os raske hvis vi forstår hvad de vil med os.
Ny forskning viser hvordan vi med en sund livsstil og et naturligt forhold til mikrober kan berige og forstærke vores uundgåelige mikroorganismer så de optimerer vores immunforsvar, fordøjelse, energi og mentale balance.
Inden for de seneste få år har forskere fået mistanke om at ”rod” i vores mikrober og mangel på mikrober kan være medvirkende årsag til udvikling af fx Alzheimer, depression, Parkinsons sygdom, skizofreni, anoreksi, kroniske tarmsygdomme, træthedssyndromer, astma, allergi, overvægt og diabetes.
Nu leder forskerne intensivt efter nye effektive måder at forebygge og behandle disse sygdomme med hjælp fra de magtfulde mikrober.
Forelæserne er oftest forskere – primært fra Aarhus Universitet, men også andre universiteter og forskningsinstitutioner i Danmark og udlandet – som fortæller om de nyeste opdagelser og erkendelser inden for primært naturvidenskab og sundhedsvidenskab.
Niveauet er højt, og som deltager bliver man udfordret, men kan få udbytte af alle foredrag – uanset hvilke faglige forudsætninger man har. Deltagerne spænder derfor vidt – lige fra elever grundskolens ældste klasser til professorer.

Entré: gratisadgangsbilletter (påkrævet) bestilles på Kulturhusets hjemmeside.

Detaljer

Dato:
21. april 2020
Tidspunkt:
19.00 - 20.30
Begivenhed Kategorier:
, , ,

Sted

Korsør Kulturhus
Skolegade 1
Korsør,