Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag: Mennesker i klimaets brændpunkter

5. november 2019 kl. 18.45 - 21.00

Oktober og november kommer til at stå i naturvidenskabens tegn i Korsør Kulturhus.
Det er med stor glæde at vi i Korsør Kulturhus kan byde velkommen som vært til 7 ” livestreaming” foredrag i Naturvidenskab der udbydes af Aarhus Universitet i samarbejde Carlsbergfondet.

Mennesker i klimaets brændpunkter er et foredrag i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab
Forelæsere:
Professor i klimaforandringer Sebastian H. Mernild, Nansen Centeret, Bergen og journalisterne Lars From og Klaus Dohm, Jyllands-Posten.
Sprog: dansk
Entré: gratisadgangsbillet (påkrævet) bestilles på Kulturhusets hjemmeside
Tirsdag den 05. november 2019,
kl. 19:00 – 21:00 | mødetid: 18:45

Tag med to journalister på en rejse Jorden rundt til klimaets brændpunkter hvor stadig mere ekstremt vejr forandrer levevilkårene for helt almindelige mennesker. Og hør klimaprofessoren sætte disse menneskers skæbner ind i et videnskabeligt perspektiv.
Klima er et brandvarmt emne lige nu. Ifølge videnskaben er klodens klima under en menneskepåvirket forandring. Isen smelter, temperaturen stiger, og vejret bliver mere ekstremt og uforudsigeligt. Mennesker over hele kloden kommer i klemme. Hvordan påvirkes de af den nye virkelighed? Og hvad er, ifølge videnskaben, fup og hvad er fakta?
Tag med Jyllands-Postens journalister Lars From og Klaus Dohm ud på en klimarejse Jorden rundt og mød mennesker i klimaets brændpunkter. Sammen med klimaprofessor Sebastian Mernild fra klimaforskningscenteret Nansen Centeret i Bergen i Norge vil disse menneskers skæbner blive sat ind i et videnskabeligt perspektiv: Hør fx om hvordan det påvirker indbyggerne i Stillehavsøstaten Tuvalu at isen smelter i Arktis, at verdenshavene opvarmes og at havspejlet derved stiger. Og hør om hvad det gør ved det globale klima og indbyggerne i Brasilien at regnskoven hvert år skrumper med tusindvis af kvadratkilometer. Med baggrund i fakta om både befolkningsudvikling og klimaets forandringer hører du også om hvorfor det i Indien diskuteres at sætte en begrænsning på hvor mange børn inderne må få. For faktum er at vi bliver flere og flere mennesker på kloden – med et befolkningstal som vil overstige 10 milliarder – hvilket ifølge mange forskere har afgørende betydning for klimaet. Også herhjemme er der store konsekvenser i vente.

Forelæserne er oftest forskere – primært fra Aarhus Universitet, men også andre universiteter og forskningsinstitutioner i Danmark og udlandet – som fortæller om de nyeste opdagelser og erkendelser inden for primært naturvidenskab og sundhedsvidenskab.
Niveauet er højt, og som deltager bliver man udfordret, men kan få udbytte af alle foredrag – uanset hvilke faglige forudsætninger man har. Deltagerne spænder derfor vidt – lige fra elever grundskolens ældste klasser til professorer.
De fleste af foredragene tiltrækker hver aften 800 deltagere alene i Søauditorierne i Aarhus hvorfra de livestreames og kan opleves i Korsør Kulturhus.
Og efter nogle spæde forsøg i 2015 med at livestreame foredragene er der nu mere end 150 biografer, kulturhuse, folkeuniversiteter, gymnasier mm. landet over som er værter for at livestreame foredragene. Deltagerne kan stille spørgsmål til forelæseren under foredraget via sms eller Twitter – det sidste kvarter svarer forelæseren på så mange som muligt.
Entré: gratisadgangsbilletter (påkrævet) bestilles på Kulturhusets hjemmeside

Detaljer

Dato:
5. november 2019
Tidspunkt:
18.45 - 21.00
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

Korsør Kulturhus
Skolegade 1
Korsør,