Korsør Holder Jul 2026
24. december kl. 17.30 - 22.00

Korsør Holder Sammen inviterer til juleaften i Korsør Kulturhus torsdag den 24. december 2026 kl. 17.30-22.00.
Arrangementet er for dig, der ellers ville sidde alene juleaften, eller som ikke har mulighed for selv at holde jul. Vores ønske er at skabe en varm, hyggelig og inkluderende juleaften, hvor fællesskab, nærvær og juleglæde er i centrum.
Vi har plads til 80 gæster, men vi gør vores bedste for at finde plads til alle, der har lyst til at være med.
På menuen er den traditionelle danske julemiddag med:
• Andesteg og flæskesteg
• Brunede og hvide kartofler
• Rødkål og brun sovs
• Risalamande med kirsebærsauce
• Mandelgave
Der serveres desuden op til to øl eller to glas vin til de voksne samt sodavand til både børn og voksne. Efter middagen byder vi på kaffe, kage, julegodter og små julegaver.
Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Gratis billetter kan bestilles via Korsør Kulturhus’ hjemmeside eller ved henvendelse til Korsør Holder Sammen.
Vi glæder os til at fejre juleaften sammen med jer.
De varmeste julehilsner
Korsør Holder Sammen ❤️🎄


