Grøn fællesspisning

Vil du gerne have inspiration til at spise mere grønt, så kom til fællesspisning i hyggeligt selskab og med god hjemmelavet mad med fokus på det grønne -og lidt kød.

Korsør Kulturhus og Kreativ Fritid Korsør inviterer til Grøn Fællesspisning en gang om måneden i KulturCafe’en indgang A i gården mod Skolegade.

Her er alle generationer velkomne, og man kan komme alene eller sammen med venner, familie eller naboer.

Hver gang serveres kaffe/the efter maden og lidt hjemmelavet sødt til dessert. Øl, vand og vin kan købes i Kulturhuset.

Billetprisen er 85 kr. pr. voksen og 45 kr. for børn under 12 år, babyer gratis.
Sidste frist for tilmelding er mandagen inden arrangementet kl.12.00.

Der er 25 pladser i alt, som sælges efter Først-til-mølle princippet.

Menu: Fiskefrikadeller med hjemmerørt remoulade og kartoffelbåde.

Grøn fællesspisning

Grøn fællesspisning

Vil du gerne have inspiration til at spise mere grønt, så kom til fællesspisning i hyggeligt selskab og med god hjemmelavet mad med fokus på det grønne -og lidt kød!
Korsør Kulturhus og Kreativ Fritid Korsør inviterer til Grøn Fællesspisning en gang om måneden i KulturCafe’en indgang A i gården mod Skolegade.
Her er alle generationer velkomne, og man kan komme alene eller sammen med venner, familie eller naboer.
Hver gang serveres kaffe/the efter maden og lidt hjemmelavet sødt til dessert. Øl, vand og vin kan købes i Kulturhuset.
Billetprisen er 85 kr. pr. voksen og 45 kr. for børn under 12 år, babyer gratis.
Sidste frist for tilmelding er mandagen inden arrangementet kl.12.00.
Der er 25 pladser i alt, som sælges efter Først-til-mølle princippet.

Menu: Gørnsagslasagne og 2 x salat

Livestream foredrag – Med havets kæmper på jagt

Hvaler udgør de største dyr der nogensinde har levet på Jorden, og er med deres ekstreme tilpasninger til et liv i vand nogle af de mest enestående pattedyr. De er tidligere blevet set som flydende oliedepoter og blev jaget til næsten udryddelse, men i dag er der en stigende forståelse for at økosystemerne til havs er helt afhængige af hvaler som toprovdyr.

I mange år har forskere kun kunnet få indsigt i hvalernes liv ved at studere dem i den korte tid de befinder sig ved havoverfladen eller ved at dissekere døde hvaler og herudfra gætte sig til hvordan de lever. Men ny teknologi, med droner og med måleudstyr som sættes på hvalerne med sugekopper, giver nu forskerne enestående muligheder for at studere hvalernes biologi mens de jager på store dybder langt til havs.

I løbet af foredraget tager vi blandt andet med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande, og med dybvandskameraer prøver vi at forstå hvordan verdens største tandhval, kaskelothvalen, finder mad mens den jager på mere end 1.000 meters dybde. Du vil også høre om hvordan en grønlandshval undgår at fryse ihjel mens den lever af milliarder af bittesmå byttedyr i Diskobugten, og hvordan en pukkelhvalsmor kan føde og die en unge uden at spise noget i et halvt år. Undervejs vil vi også kaste lys over hvordan vi fremadrettet kan leve i bæredygtig sameksistens med disse vigtige toprovdyr i en verden under forandring.

Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendigt pga. begrænsede pladser.

Krøyer & Winding – klassisk familiekoncert

Klassisk musik er også for børn og i koncerten møder publikum nogle af den klassiske musiks store mestre og vil komme helt tæt på en række spændende instrumenter.

De vil bl.a. opleve kontrabasklarinetten mime elefantens tunge elegance, og høre klaveret skabe et helt akvarium af klangfarver. Undervejs bliver publikum inddraget i musikken med et par musikalske overraskelser.

Glæd jer til en ganske særlig koncert med de to prisvindende musikere, klarinetisten Rasmus Krøyer og pianisten Eskild Winding, der med spilleglæde og nærvær formidler musikkens kontraster, skønhed og humor.

Korsør Kulturhus
Lørdag den 26. september 2026, kl. 10:30
Billetpris: Kr. 75,- + gebyr

Der er lidt spiseligt inkluderet i prisen

Die Herren koncert ”U2much”

Die Herren Show ”U2much”

Die Herrens U2-koncerter er altid:
for meget, for fede, forbløffende, fortrinlige – og for alle!

Og ALLE inviteres til ”U2much” med Die Herren!
Kom ind i koncerten – kom tæt på musikken – kom som du er!

Gå ikke glip af denne – Die Herrens bedste koncert – nogensinde!!

Dørene åbnes kl. 20.00
Koncerten afvikles som en kombineret stå op og sid ned koncert med u/nr. pladser.

Rasmus Nøhr koncert

RASMUS NØHR – kommer til Korsør!

Der har gået rigtigt mange rygter – og nu er det en realitet og det er med stor glæde at vi kan præsentere Rasmus Nøhr sammen med hans musikere.

Popsmeden Rasmus Nøhr har sat sit præg på dansk popmusik i halvandet årti. Han er sangskriveren bag en regulær hitparade som “Sommer I Europa”, “Det Glade Pizzabud”, “Sød Musik” og “Tænker For Meget” for bare at nævne nogle få.
Når Nøhr folder sine fortællinger ud, er det med stor musikalsk tæft, instinktiv fornemmelse for melodi og vedkommende, billedrige tekster.

Rasmus Nøhr har gennem de senere år deltaget i diverse tv-programmer, bl.a. TV-2 programmerne ”Toppen af Poppen” og ”Vild med dans”, der bragte Nøhr ud i endnu flere af de danske hjems stuer og nu kommer han altså også her hos os.
Billletsalget er startet.

Korsør Kulturhus
Fredag den 8. oktober, kl. 20.00

UDSOLGT 2 x Anders Blichfeldt intim koncerter

Grundet de gældende retningslinjer mht reduceret publikumsantal afholdes der 2 koncerter hhv. kl. 19.00 og kl. 21.00.

Billetsalget er startet
Korsør Kulturhus
Fredag den 4. september 2020, kl. 19.00 og kl 21.00
Billetpris pr. koncert Kr. 220,-

PS! Vidste du at du kan glæde en du holder af med et gavekort til en musikalsk oplevelse i Korsør Kulturhus.
Se mere på http://korsoerkulturhus.dk/
og følg os på facebook.

UDSOLGT!!! Julebal og koncert 2019

DANDANELL AND THE FAR OUT BOYS (stiftet i 2010 af MD) er hele Korsøs underholdende coverband som sætter en ære i at være klassens frække dreng og i ikke at være så polerede som mange andre coverbands.

I de 9 år de har eksisteret har de spillet langt over 300 spillejobs der inkluderer alt fra fødselsdage i forsamlingshuset til åbningen af Korsør Open air ,Sørbymarkedet, Mc klubber,
Havnefester, festivaller, Festuger, Halballer og picnickoncerter, Firmafester og store og små julefrokoster.
De sætter godt humør og livsglæde/spilleglæde i højsædet og elsker at få alle til at gynge og synge med.
Dørene og baren åbnes kl. 20.15

“Acoustic Guitarist Of The Year 2018” finalisten Casper Esmann, gæster endnu en gang Korsør Kulturhus.

Casper Esmann – LIVE

Verdensranglistens nr. to i akustisk guitarspil skal fejres!

Vores lokale Casper Esmann deltog i slutningen af 2018 i den prestigefyldte konkurrence ”Guitarist of the Year 2018” i London og selv om han ikke løb med førstepladsen, så blev det til en flot flot sølvmedalje og som Casper selv siger, så gik det jo rigtig supergodt.

Og det synes Kulturhusets Venner også og har derfor valgt at rulle den røde løber ud og fejre dette flotte resultat med en eksklusiv koncert med Casper fredag den 12. april i Korsør Kulturhus.

I den anledning får Kulturhuset også besøg af formanden for Kultur- og Fritidsudvalget i Slagelse Kommune, Jørgen Andersen, der vil overrække Casper en anerkendelsespris for den flotte præstation, hvorefter Føtex Korsør og Toms Bageri byder på et glas sprudlende boblevand og lidt lækkerier, der er inkluderet i billetprisen.

Casper Esmann startede med at spille guitar som 13 årig, og begyndte kort tid efter at lægge videoer ud på YouTube. Der gik ikke længe før Casper begyndte at modtage tilbud fra div. arrangører både i og uden for Danmark, og har siden spillet over 100 koncerter i mere end 10 forskellige lande, foran tusindvis af publikummer.

Casper tryllebinder sit publikum med sin usædvanlige guitarteknik, der maler et stort lydbillede og fortæller historier uden ord.

Arr. Kulturhusets Venner

Sted:

Korsør Kulturhus

Spillestedet

Fredag den 12. april kl. 20.00

Dørene åbnes kl. 19.15

Billetpris: kr. 110,-

Billetter kan købes på

www.korsørkulturhus.dk

eller i KulturCaféen.

Evt. ledige billetter kan købes ved indgangen.

 

Nytårskoncert 2022 med Slagelse Garden.

Korsør Kulturhus byder på champagne og kransekage når Slagelse Gardens nytårskoncert
afholdes i den flotte marmorsal i Korsør Kulturhus søndag den 30. januar kl. 14,00.
Det bliver en musikalsk oplevelse med et bredt sammensat program som Gardens
dygtige musikere vil levere denne dag.
Slagelse Garden glæder sig og ser frem til et endnu begivenhedsrigt år der vil
byde på mange spændende arrangementer, oplevelser og koncerter rundt omkring.

Korsør Kulturhus, søndag den 30. januar kl. 14.00
Billetpris 60 kr incl. Champagne og kransekage
Børn u. 15 år gratis adgang.