Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Michelsen og Bramsen: Tøsedrenge tur

5. februar 2027 kl. 20.30 - 22.30

TØSEDRENGE TUR – SIG DU KA’ LI’ MIG

Kom med til en aften fyldt med 80’ernes største danske hits, fællessang og masser af energi.

Tøsedrengene var et af de mest markante og succesfulde danske bands i 1980’erne og står bag en lang række sange, som stadig samler generationer på tværs af alder. Sange, der fylder dansegulve, vækker minder og får publikum til at synge med fra første strofe.

I front står stadig de originale stemmer, Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen, der sammen med et stærkt og velspillende band bringer de elskede klassikere tilbage til scenen. Med smittende spilleglæde, nærvær og musikalsk overskud leverer de en koncertoplevelse, der begejstrer publikum over hele landet.

På turnéen “Sig du ka’ li’ mig” hylder Michelsen og Bramsen Tøsedrengenes første store gennembrudshit, som blev startskuddet til en imponerende række af danske popklassikere.

Glæd dig til et genhør med blandt andre:

• Indianer
• Ud under åben himmel
• Så gik der tid med det
• Bruge og Bruges
• Drop dine løgne
• Vi kan ikke leve alene
• Slip det fri
• Sig du ka’ li’ mig

Tiden står stille, når sangene får nyt liv på scenen. Publikum kan se frem til en festlig aften med fællessang, nostalgi og nogle af de mest elskede sange i dansk musikhistorie.

Pris 320 kr + gebyr 10 kr.

Detaljer

Dato:
5. februar 2027
Tidspunkt:
20.30 - 22.30
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Korsør Kulturhus
Skolegade 1
Korsør,
+ Google Maps